Om Oasen

Oasen


Privat pasningsordning


Hus og have

Jeg har haft min private pasningsordning siden 1. juli 2009, først under navnet Dagplejen Zacho og siden oktober 2017 med et nye navn Oasen Private Pasningsordning.

 

Da jeg i oktober 2017 ændrede navnet, var det fordi jeg gik sammen med en kollega og Oasen kørte som en "stor-dagpleje" med 2 voksne og 10 børn men i marts 2020 gik jeg tilbage og Oasen blev IGEN en lille privat pasningsordning (tidligere privat dagpleje) med plads til 5  børn i alderen 24 uger til 2 år og 10 mdr./3 år.


Efter 2 ½  år, som stor-dagpleje, med masser af glade børn, godt kollegaskab og masser af sjove aktiviteter, var det helt FANTASTISK igen at kunne sætte tempoet ned og øge fokusen på nærværet frem for aktiviteterne.


I min pasningsordning har jeg fokus på det gode sociale børneliv, og ord som "RO, NÆRVÆR OG TRYGGE RAMMER" er nøgleordene for vores hverdag. Her skal der være plads til at lege - både inde og ude.


Efter at have afprøvet hvad det vil sige at have en pasningsordning med ti børn kan jeg nu med hånden på hjertet sige at jeg heller vil have en lille pasningsordning med kun 5 børn.


I en lille pasningsordning er der alt andet lige en meget mere rolig hverdag med mindre støj, hvilket jeg tror på er bedst for det lille barn. Jeg vil stadig planlægge forskellige aktiviteter i vores hverdag, men vores dagligdag vil blive mere præget af ro, da mængden af børn er mindre.





Oasen ligger godt placeret i Brøndersev på Norgesvej 1 - tæt på både Brønderslev Centrum og grønne områder.


Oprindeligt er stedet en gammel gård med masser af historie og mange hyggelige kroge.


Min familie og jeg bor i stuehuset, mens den gamle stald er omdannet til beboelse og derfor perfekt til at huse Oasens børn.


Huset byder på:


  • Seperat indgang til Oasen - hvor hvert barn har sin egen garderobe med masser af plads til opbevaring af skiftetøj, udetøj, sko osv., info-tavle og knager til overtøjet. Vi er også så heldige at gangen en stor nok til at alle vores barnevogne holde her, når de ikke er i brug.


  • Flere forskellige rum med hver sin legefunktion, f.eks. tumlerum med boldbassin, dukkekrog, "stille-zone" til fordybelse i bøger osv.


  • Køkken/alrum hvor vi spiser og leger, synger og danser.


  • Udenfor har vi en dejlig stor og lukket have, som er inddelt i flere forskellige lege-områder.


  • En lækker og stor flisebelagt gårdhave, hvor der er masser af plads til at køre på løbecykler og scootere. I gårdhaven har vi også en stor sandkasse med rutsjebane og gynger.

Om Oasen

Kvinden bag Oasen

Jeg hedder Ellen Zacho Kristensen og er født i 1984.

Sammen med min mand Daniel har jeg børnene Kamille (fra 2003), Kristian (fra 2008) og Tobias (2014).


Jeg har mange forskellige interesser og det giver selvfølgelig også udslag i min pasningsordning. 


Jeg bager rigtig meget til/med børnene, vi maler og laver forskellige kreative projekter, vi "arbejder" en del i haven, fejer blade og går på "insekt-safari" og som gammel turneringsdanser, er musik og bevægelse også en naturlig del af vores hverdag. Jeg er IKKE nogen HANDYMAND men sådan en er jeg heldigvis gift med.


Jeg er oprindeligt uddannet kontorassistent i et bogholderi men har siden 2009 udlevet min barnedrøm om at arbejde som privat børnepasser.



Mine kurser

Som selvtændig sørger jeg selv for at opsøge de uddannelsesmuligfheder, der er.


Jeg har valgt at tage kurser ca. 1 gang om året. Jeg tager kurserne som aften-/weekendkurser, så jeg ikke behøver at holde lukket i Oasen.


Jeg har taget følgende kurser:


  • Førstehjælp som genopfriskes regelmæssigt
  • Børns kompetencer (2009)
  • Samspil og relationer (2010)
  • Børns udtryksformer (2011)
  • Leg med sprog (2012)
  • Børns motorik, sansning og bevægelse (2013)
  • Børn og naturen (2014)
  • Go´mad til børn (2015)
  • Neuropædagogik som redskab i det pædagogiske arbejde (2015)
  • Børns kompetenceudvikling (2016)
  • Pædagogiske læreplaner i dagtilbud (2017)
  • Dokumentation og evaluering af pædagogisk arbejde (2017)
  • Den styrkede pædagigiske læreplan (2019)
  • Neuropædagogik som redskab i pædagogisk arbejde (2019)