Oasen er børnenes oase midt i byen, og her samles på glade børn og gode minder.
Oasen er stedet for jer der ønsker en lille privat pasningsordning med kun 5 børn (tidligere omtalt som privat dagpleje).
I min pasningsordning har jeg fokus på det gode, sociale børneliv, og mine nøgleord er
"Ro, nærvær og trygge rammer". Genkendelighed og faste rutiner danner grundlaget for min hverdag med børnene. Jeg planlægger små temaer som vi arbejder med hen over året, i det omfang der passer til den pågældende børnegruppes alder og interesser.
Når man vælger dagpleje/privat pasningsordning frem for vuggestue, giver man sit barn nogle fantastiske goder med i opvæksten, som man ikke får i en institution:
For mig er den personlige relation til hver familie vigtigt, da den danner fundamenetet for det gode samarbejde omkring barnet. Her er der masser af hjertevarme og omsorg for den enkelte, og til trods for div. Corona restrektioner, spares der hverken på kys eller kram i vores hverdag.
Jeg arbejder ud fra en anerkende tilgang til børnene og det fylder mig med en enorm arbejdesglæde, at se dem udvikle sig til små delvis selvhjulpne poder, der når de skal videre til børnehaven, er godt klædt på til et nyt kapitel.
På siden Praktisk information kan I se, hvornår jeg forventer at have ledige pladser, men I er altid velkommne til at kontakte mig for et uforpligtende besøg, hvor I kan se og høre mere om, hvad jeg kan tilbyde jer forældre og jeres barn.
Mød os også på Facebook - og følg med i vores hverdag.
Ellen Zacho Kristensen 28 18 70 65
Norgesvej 1, 9700 Brønderslev
Mail: kontakt@oasenmidtibyen.dk